Sagt helt enkelt er forfangenhed en betændelsestilstand i membranen, der forårsager smerte og lammelse. Omfanget kan spænde fra lettere ubehag til mere voldsom smerte, der gør det umuligt for hesten at stå på benene.

Symptomer på forfangenhed
Horslyx Laminitic Changes Diagram Danish

Akut forfangenhed kan opstå pludseligt. Symptomerne kan være alvorlig lammelse, især ved bevægelse i cirkel eller på en hård overflade, modvilje mod at gå og forøget puls i foden. Hesten læner sig måske tilbage, når den står, for at lindre presset på forbenene, og den lægger sig måske ned og kommer kun modvilligt på benene igen.

Kronisk forfangenhed viser løbende symptomer, som typisk er et resultat af tilbagefald af tidligere problemer. Der kan forekomme ringe rundt om hoven – som er en indikation af tidligere anfald af forfangenhed – og hesten kan udvikle en stor halskam.

Hvis du har mistanke om, at din hest lider af forfangenhed, skal du straks kontakte dyrlægen.

Når diagnosen er stillet, kan du gå i gang med at implementere de mange trin til forebyggelse og håndtering af denne invaliderende lidelse.

Hvorfor forfangenhed?

Årsagen til forfangenhed er næsten altid uregelmæssigheder i stofskiftet, som kan udløses af mange forskellige forhold, herunder alvorlig sygdom, længere tid brug af kortisolpræparater, kvæstelse af hoven eller, som det mest almindelige, diæten, enten forårsaget af for meget fruktan i græsningen eller for højt stivelsesindhold i diæten.

Vidste du det?

Forskning indikerer, at en stor procentdel af de heste, der rammes af forfangenhed, har et underliggende hormonalt problem, hvor de mest almindelige er Equine Metalbolic Syndrome (EMS) og Cushings syndrom. Disse kan påvises med en blodprøve, så hvis du har mistanke om, at din hest kan lide af en af disse sygdomme, skal du straks kontakte dyrlægen.

HÅNDTERING AF EN HEST MED TENDENS TIL FORFANGENHED

Horslyx indeholder en stor mængde vitaminer, mineraler og sporstoffer til afbalancering af mangler i en stråfoeder-baseret diæt. Den velsmagende, vejrbestandige og omkostningseffektive sliksten giver et naturligt, gradvist fodringsmønster, som reducerer muligheden for sukkerudsving. Systemet med indtagelse af lidt men ofte betyder, at næringsstofferne absorberes i tyndtarmen og ikke påvirker mikroflorabalancen i bagmaven. Med heste eller ponyer, der har tendens til forfangenhed eller overvægt, er der flere ting, du kan gøre for at håndtere og forebygge sygdommen…

  • Overvåg din hests eller ponys indtag af græs – det kan være over kortere græsningsperioder, udsættelse på en dårligere kvalitet græsgang, brug af mundkurv eller græsning på en stribe.
  • Prøv at reducere kornindholdet i hestens foder, da det vil reducere indtaget af stivelse.
  • Mange heste med tendens til forfangenhed har brug for en diæt med få kalorier og højt fiberindhold, men nogle har behov for større energitilførsel. Hvis det er tilfældet, kan du vælge produkter som olie, lucerne og sukkerroe, da de har lavt stivelsesindhold og frigiver energien langsomt.
  • Når din hests krop er stresset og du selvsagt ikke ønsker at tilføre kalorier, skal den stadig have støtte til at komme sig. Ved at sikre, at hesten får de nødvendige vitaminer, mineraler og sporstoffer samt antioxidanter, får den byggesten til et godt helbred.
  • Sørg for, at en beslagsmed tilser hestens hove jævnligt, og suppler diæten med ingredienser til sund vækst af hovene som biotin, methionin og zink.

Vidste du det?

Overvågning af, hvad heste med tendens til forfangenhed indtager, er nøglen til sikkerhed, når du fodrer med Horslyx. Hvis stråfoder rationen reduceres, bør du ikke tillade fri adgang, da en sulten hest har mere tendens til at overspise Horslyx. En enkel måde at begrænse Horslyx indtaget på er ved at bruge 5 kg Horslyx holderen med påsat spærre.